Red dit parforhold - og dig selv - for enhver pris!

Forestil dig en fuldkommen vidunderlig mand...en mand der checker alle dine bokse af; siger alt det rigtige, gør alt det rigtige - bare er rigtig, for dig! Han får dig til at føle som en dronning og du er ikke til at skyde igennem.

Forestil dig så den samme mand komplet modsat! Han får dig til at føle dig uduelig, mindre værd og dum. Du føler dig forkert og har lyst til at kyle ham og hans ting langt væk og ikke deale med alt det dårlige han får dig til at føle.

Jeg tænker, at du har været i begge situationer i dit forhold - om det er nuværende eller ikke-eksisterende længere er ligegyldigt. Den samme mand har fået dig til at føle to meget forskellige følelser.

 

Måske du allerede er klar over, at han ‘blot’ spejler dig, dit humør samt alt det du mestrer og alt det du overhovedet ikke kan finde ud af. For ingen kan få dig til at føle en følelse du ikke kender eller identificerer dig blot en lille smule med.

Og her går det ofte galt. Du bruger rigtig rigtig meget krudt på at retfærdiggøre dit eget ståsted, og hvorfor din partner er forkert på den. Han opfører sig måske barnligt, når han lige pludselig ikke vil med til den familiefødselsdag I havde aftalt, fordi han havde ekstra travlt på arbejdet den dag.

Måske han er totalt uforstående over, at du igen har planlagt, at I skal lave mad sammen og hygge om det og så har han spist sen frokost, eller føler ikke lige for det mad du havde planlagt. Eller måske han bare er som en 2-årig at skændes med og slet ikke vil anerkende, at han også har ansvaret for at jeres kommunikation går skævt gang på gang.

Jeg ved, at jeg i begyndelsen af mit forhold brugte rigtig meget tid på at se, hvor min partner kunne optimere.

 

Jeg har brugt utrolig mange år og timer på at selvudvikle og kigge på mig selv fra rigtig mange forskellige vinkler, så jeg vidste, at jeg havde fat i den lange ende.

Jeg vidste, at jeg ikke var uretfærdig eller umulig, når jeg forlangte noget af ham. Alligevel endte vi med at gå fra hinanden, fordi han ikke var glad. Og det var jeg faktisk heller ikke længere. Det var mit wake up call! 

 

Det gik op for mig, hvor meget tid jeg havde brugt på at kigge på ham og hans muligheder for at optimere, at jeg fuldkommen overså, at jeg bestemt stadig har meget at lære.

Jeg skiftede fokus fra hans bagage - som bestemt var tung men på ingen måde mit ansvar - til min egen bagage som stadig spændte ben for mig.

Jeg hverken kunne eller skulle ‘fixe’ ham, for det var i virkeligheden ikke dér problemet lå. Problemet var, at jeg ikke fokuserede på mig, mine behov og mine ønsker!

 

Jeg tog øjnene og min opmærksomhed fuldkommen væk fra, hvad jeg ønskede fra ham og fokuserede istedet på, hvad jeg ville have i et forhold og hvad der ville gøre mig glad.

 

Vi havde stadig kontakt eftersom vi holdte af hinanden, vi kunne bare ikke få det til at fungere. Men som tiden gik og jeg forstod, at det ikke nyttede at gøre noget som helst for hans skyld (og dermed gå på kompromis med mig selv i processen) vendte hans opmærksomhed langsomt tilbage.

 

Ved at skubbe mig fra sig, skubbede han mig i virkeligheden tilbage i og til mig selv, er det billede jeg altid bruger.

 

Al hans barnlige opførsel kunne jeg i virkeligheden lære noget af, fordi han i den grad er i kontakt med, hvad han vil, til trods for hvad der kræves af ham. Som ‘pæn pige’ kan det være svært at gøre sig fri af, hvad andre ønsker, fordi det passer så fint ind, at jeg gør mig selv glad ved at gøre det ‘rigtige’. Bare ikke på den lange bane.

 

Der var og er stadig områder, hvor vi begge har svært ved at give slip på gamle vaner, men det fantastiske er, at det ikke behøver at være hårdt arbejde at give slip på gammel bagage.

Du skal blot lade være med at give det energi!

 

I dag er vi gift og tættere end nogensinde. Hans virkelig dårlige vaner er stort set forsvundet, fordi jeg ikke længere bruger tid på at forklare ham, hvorfor det er skørt eller latterligt eller dårligt. Selvfølgelig reagerer jeg, når noget dukker op, men jeg husker konstant mig selv på, at det er vores ego’er der battler.

Han gør intet fordi han vil såre mig. Han gør hvad han kan, fordi det er det bedste han kan i situationen.

Bruger du tid på at forsvare dit ego og belære din partner om hvad der er rigtig og forkert, eller bruger du tid på reel konfliktløsning? På hvordan I bliver enige om at være uenige? Tid på at se hinandens forskelligheder og være OK med, at I ikke ligner hinanden som to dråber vand? At uenighed ikke er lig med ukærlighed??!

I ethvert forhold er der masser af potentiale for at vokse og udvide sin horisont. Også i de forhold, der endnu ikke eksisterer. Hver gang du møder en ny potentiel partner og vedkommende opfører sig på en måde som ikke tilfredsstiller dine behov eller gør dig ked af det eller skuffet eller andet som du reagerer negativt på, kan du bruge det som et spejl af dig selv og din nuværende sindstilstand og/eller overbevisning. 

Og selvom du måske ikke umiddelbart er på udkig efter at 'arbejde på dit kærlighedsliv' hver dag, kan jeg berolige dig med, at jo mere du vokser og ekspanderer som menneske, jo færre ting, situationer og mennesker vil kunne bringe dit pis i kog! Der vil med andre ord ikke være meget tilbage, der kan ryste dig i din grundvold eller tage dit fokus væk fra det, der er mest vigtigt for dig - dig og alle dem du holder mest af <3 

1: Når et skænderi er under opsejling så overvej for en stund om du ikke bare ønsker, at din partner skal forstå dig? Ville al din vrede og frustration forsvinde, hvis din partner sagde: "Det forstår jeg godt." For så vil du jo i virkeligheden bare ses og høres af den du elsker. Så kan du kommunikere det istedet for...

2: Skulle det højst sandsynlige ske - I ser tingene fra to forskellige vinkler og føler i bund og grund forskelligt - så husk dig selv på, at det er en (ego)kamp ingen kan eller skal vinde. Hvis du kan pakke dit ego væk i kampens hede punkterer du konflikten. Det er svært, når blodet koger og følelserne sidder uden på  tøjet, men det er langt mere konstruktivt og langt mindre smertefuldt.

3: Og så er det aldrig din opgave at opdrage på din partner! Ikke medmindre du bliver spurgt til råds. Så længe du fokuserer på dig og dit og hvordan du kan være den bedste kæreste, vil dit liv fyldes med fuldkommen vidunderlige mennesker og oplevelser.