At stå overfor det menneske du har givet dit hjerte til og se i hans øjne, at han på ingen måde forstår dig, kan være virkelig smertefuldt... Hvordan skal I være et team, når I ikke forstår hinanden? Hvordan skal I kunne arbejde jer henimod det samme mål (et dejligt og kærligt parforhold), når jeres værdier i den grad clasher? Hvordan skal I kunne få det til at fungere, når I dårligt kan have en samtale om emner, der er vigtige for jer begge, men som samtidig sætter jeres sind i kog? Det mest irriterende er så, når folk siger, at forskellighed er det, der giver passion i et parforhold. At I blot skal være enige om at være uenige. Men hvad nu hvis der var en anden vej til at forstå hinanden? Hvis I kunne genetablere den gnist og hengivenhed I havde for hinanden i begyndelsen? For parforholdet giver anledning til konflikter, der berører helt basale dele af jeres fundament som har brug for at blive kigget på. Sådan er det, når man vælger at være så tæt med et andet menneske. Han vil trykke på knapper som du troede du var "færdig" med og omvendt. Men selvom du føler, at hans manglende forståelse for og af dig som person (og måske han føler det samme) er det ikke nødvendigvis vejen til at løse alle jeres problemer - at I blot skal forstå hinanden. Der er faktisk andre muligheder end at starte med "at forstå" hinanden". Tænk på alt det han kan som du ikke kan? Overvej om det ikke var årsagen til, at du forelskede dig i ham i første omgang :)