Også i parforholdet. 
Den eneste grund til, at vi ønsker os et parforhold er jo, at vi tænker, at det vil løfte os til nye højder! At tosomheden er bedre end ensomheden (hvilket ligger i vores opfattelse af de to ord) og, at livet og glæderne bliver større, når vi har en bedre halvdel at dele det hele med. Så når parforholdet bliver mere pligt og kompromiser end glæde og kærlighed kan man sige, at nogle af vores drømme brister. Her går det op for os, at kærlighed ikke er vedvarende medmindre vi gør os umage. At vi er nødt til at udvikle os sammen, hvis vi ønsker at beholde vores parforhold. At intet forbliver det samme selvom det er dét vi ønsker os allermest, når tingene bliver rigtig komplicerede og hjertesmertende. Så når det hele ser sort ud og du ønsker dig tilbage til dengang hvor mange ting - eller måske alting - var lettere, vil jeg igen opfordre dig til at kigge væk fra problemet og brug lidt tid og energi på noget der føles godt og simpelthen bare gør dig glad. Måske det er at være stille med din kæreste så jeres ord ikke kommer imellem jer. Måske du skal gøre noget for dig selv, uden ham. Læs en god bog eller hæng ud med en veninde. Det vigtigst er dog, at du ikke forbereder din forsvarstale eller lister dine argumenter op i hovedet så du er forberedt, når I har en konflikt næste gang. Have en indre dialog hvor du sætter ham på plads, så han endelig forstår hvor du kommer fra og forbereder dig mentalt på at "vinde" eller "få ham til at forstå dig". Det er den sværeste disciplin af dem alle, men det er her arbejdet skal gøres i første omgang. 
Og tro mig, jeg har været der! Skrevet ned på papir, skrevet notater i min tlf, fordi jeg ikke kunne stoppe tankerne, der kværnede i mit hoved, fordi jeg havde brug for at blive set og hørt! Men intet af det nyttede, fordi jeg kunne ikke tvinge ham til at se tingene fra min side med rationale og gode argumenter. Der skulle noget andet til...