Du lover dig selv - hele tiden - at ændre på situationen. At reagere anderledes eller simpelthen føle anderledes. Men...gang på gang skuffer du dig selv og gør det ikke! I virkeligheden forsøger du grundlæggende at ændre på noget indeni dig som ikke skal eller bør laves om. 
Du forsøger med viljestyrke og andre rationelle og gode argumenter at ændre på dig selv! Og jeg kan godt forstå, at du gerne vil såkaldt ændre på dig selv, fordi du bliver ked af det og er vred på dig selv over, at du lader dig kue. At du lader dig være svag og vægelsindet og ikke i integritet med dig selv føles ikke rigtigt for dig, for sådan er du jo i virkeligheden ikke! Men vi indeholder allesammen alting, og engang imellem - som oftest når vi står overfor vores største bevidsthedsspring her i livet - føles det hele meningsløst og du kan ikke kende dig selv... Du har sikkert hørt det der med, at natten er allermest sort lige før solopgang og sådan er det også med menneskets udvikling. 
Når du allermindst kan kende dig selv, er du ved at være godt træt af at være træt af dig selv... Og det er her der sker store sager! Så istedet for at se det som en kæmpe skuffelse, når du (endnu engang) ikke har overholdt et løfte til dig selv, kan du vælge at se det som en mulighed for at gøre op med alt det, der ikke føles rigtigt for dig længere. 
Sol dig lidt i hvor sejlivet du egentlig er, at du holder ud og holder ud og kæmper og kæmper. Og vid, at du er parat, når du er parat og ikke et sekund før! ❤️